Flyvende insekter
Hvis du henvender dig til DPC Skadedyrsbekæmpelse, vil du altid kunne tale med en biolog, som vil kunne identificere skadedyret. Vi har stor erfaring med løsning af en lang række skadedyrsproblemer.

Skadevirkninger fra flyvende insekter

Nogle arter søger føde i uhygiejniske omgivelser (f.eks. kloakafløb), og kan derved komme i kontakt med smitstoffer, som de senere kan overføre til fødevarer. For andre arter gælder det, at deres larver lever i produkter, som er beregnet til menneskeføde eller foder.

Bekæmpelse af bananfluer

Larverne optræder ofte i så stort tal, at alene den mængde de æder er betydelig, men dertil kommer at resten af produktet kan være så stærkt tilsvinet at det er ubrugeligt.

En del arter har mere eller mindre ubehagelige bid eller stik (jvf. bier, hvepse og myg). Fælles for alle er, at deres blotte tilstedeværelse kan være ganske irriterende.

Hvem kender ikke den enlige summende flue eller myg i soveværelset? Fællesbetegnelsen “flyvende insekter” dækker over en overordentlig stor gruppe af insekter, som er meget forskellige både med hensyn til levevis og skadevirkninger.

De følgende er nogle af de hyppigst forekommende:

  • Arter som kan overføre smitte, f.eks: spyfluer, kødfluer, stuefluer
  • Arter hvis larver findes i oplagrede produkter, f.eks: chokolademøl, frømøl, melmøl, tofarvet frømøl
  • Arter som stikker eller bider, f.eks: gedehamse, bier, myg, klæger, mitter.

Forholdregler ved bekæmpelse af flyvende insekter.

Hvilke forholdsregler der bør træffes, når man er generet af insekter, afhænger naturligvis af hvilken art det drejer sig om.

Det vil derfor ofte være en god idé at søge hjælp hos et professionelt skadedyrsbekæmpelsesfirma.

Hvis man henvender sig til DPC Skadedyrsbekæmpelse, kan man altid komme til at tale med en biolog, som vil kunne identificere skadedyrene. Vi har desuden stor erfaring med løsning af en lang række skadedyrsproblemer.

Den erfaring stiller vi naturligvis meget gerne til rådighed, hvad enten man ønsker, at vi tager os af det praktiske, eller man blot søger lidt uforpligtende råd og vejledning.

Forebyggelse

Den mest effektive måde at undgå at blive generet af flyvende insekter er naturligvis, at mindske antallet af mulige levesteder.

Bekæmpelse af myg

For de arter som lever og formerer sig indendørs, er det vigtig at undgå sprækker og hulrum hvor insekterne kan skjule sig, og hvor der kan ophobes madrester eller andet, som de kan leve af.

De fleste arter klarer sig desuden dårligt ved lave temperaturer og i meget tørre omgivelser.

For de arter som formerer sig udendørs, må man forsøge at undgå at de trænger ind hvor de er uønskede. Døre og vinduer bør så vidt muligt holdes lukkede, og unødvendige åbninger bør tætnes eller forsynes med insektnet.

Elektriske insektdræbere

Specielt steder hvor der opbevares eller forarbejdes fødevarer virker ofte tiltrækkende på flyvende insekter, og selv i de bedst sikrede bygninger har insekterne mulighed for at trænge ind gennem døre og porte når disse benyttes. I sådanne tilfælde har elektriske insektdræbere vist sig at være effektive.

I disse apparater udnytter man den kendsgerning at alle insekter tiltrækkes af ultraviolet lys. Når et insekt, som er blevet tiltrukket af lyset, flyver ind i apparatet, vil det ramme et højspændingsgitter, og udløse en dræbende gnist.

I levnedsmiddelfabrikker vil en ophængning af elektriske insektdræbere indenfor porte og døre forhindre udefrakommende insekter i at trænge længere ind i bygningerne. Men også i f.eks. bagerforretninger, cafeteriaer, og grillbarer kan man opnå en effektiv beskyttelse.

DPC Skadedyrsbekæmpelse forhandler en serie af insektdræbere, som spænder fra små prisbillige modeller beregnet til ophængning i f.eks. kontorer til store, meget robuste modeller, som tåler de barske forhold, som findes på mange levnedsmiddelfabrikker.

Vi tilbyder samtidig en vedligeholdelsesordning, hvor vi med jævne mellemrum kontrollerer apparaterne.

Ud fra mængden og arten af opsamlede insekter i apparaterne har vi samtidig mulighed for tidligt at opdage eventuelle insektproblemer, som måske kræver yderligere bekæmpelse.

Monitorering

I visse tilfælde, f.eks. i møllerier og lign. hvor der er et stort indhold af støv i luften, er elektriske insektdræbere ikke egnede.

På sådanne steder kan DPC skadedyrsbekæmpelse etablere en overvågning af insektangreb v.h.a. såkaldte færomon-fælder.

For en række af de almindeligste lagerskadedyr har man fremstillet duftstoffer, som svarer til dem, som udskilles af parringsmodne hunner.

Hvis man placerer et af disse stoffer i en fælde, har man mulighed for at fange insekt-hannerne, som lokkes til af duften. Antallet af fangne hanner i en given periode giver et godt billede af angrebets omfang, og dermed af hvornår en egentlig bekæmpelse kan være nødvendig.

Kemisk bekæmpelse

Af hensyn til miljøet, og for at undgå forurening af f.eks. fødevarer, lægger DPC Skadedyrsbekæmpelse stor vægt på at begrænse brugen af kemiske bekæmpelsesmidler mest muligt. I nogle tilfælde er en bekæmpelse med giftstoffer imidlertid den eneste praktiske måde at komme af med uønskede insekter på.

Forbyggelse mod stankelben

De fleste flyvende insekter kan bekæmpes ved at udsprøjte stoffet pyrethrum i de rum hvor insekterne findes.

Pyrethrum, som er et planteudtræk, har den store fordel at det er meget lidt giftigt for varmblodede dyr og mennesker. Der findes desuden forskellige syntetisk fremstillede stoffer med lignende virkning.

I andre tilfælde er det mere praktisk at udlægge giftstoffet på de steder for insekternes larver findes. Til det formål findes forskellige pudderpræparater.

Visse arter kan bekæmpes ved at etablere spærrebælter, som larverne skal passere, på vej til forpupningsstedet.

Spærrebælterne etableres ved at lakere med en lak, som indeholder et giftstof der langsomt frigives. Denne bekæmpelsesmåde har bl.a. den fordel at virkningen holder i op til et år.

Ved enhver kemisk bekæmpelse er det vigtigt, at vælge det rigtige giftstof og den rigtige dosering, ikke mindst af miljøhensyn.

DPC Skadedyrsbekæmpelse råder over et bredt sortiment af godkendte bekæmpelsesmidler. Desuden har vi den viden og erfaring, der skal til for at afgøre hvad den enkelte situation kræver.

 

Kan vi hjælpe?