Mår på loftet?
Den eller lignende beskrivelser har vi i DPC efterhånden hørt en del gange. Fænomenet skyldes formentligt en husmår, som har slået sig ned på loftet, og selv om måren kan lave et generende spektakel kan dens aktiviteter få endnu mere ubehagelige følger.
Mårens biologi
En husmår er omtrent på størrelse med en kat, men med en lang slank krop, og forholdsvis korte ben. Pelsen er hvid på bugen, mens resten af kroppen er brunlig eller grålig.
Måren et nataktivt rovdyr hvis bytte først og fremmest er rotter, mus, fugle og fugleæg. Om dagen opsøger måren et fast tilholdssted, hvor den kan holde sig skjult og hvile ud i en blød rede af strå eller f.eks. mineraluld.
Ofte slæber den en del af byttet med tilbage til tilholdsstedet, for at fortære det der.
Måren optræder stort set altid alene. Kun i forbindelse med parringen opsøger den artsfæller.
Hunnen føder 2-5 unger sidst i april, som bliver i reden hele sommeren. I den periode er hunnen travlt beskæftiget med at skaffe føde til sig selv og ungerne.
Sidst på sommeren bliver ungerne gradvis mere selvhjulpne og i løbet af efteråret må de selv finde et nyt tilholdssted.
Skadevirkning som følge af en mår
Måren laver sig en rede ved at mosle rundt i mineralulden eller hvad den ellers kan finde af blødt materiale. Dette kan over en længere periode gå hårdt ud over isoleringen. Desuden er en mår så tung at den efterhånden kan presse isoleringsmåtterne sammen, hvor den færdes.
Denne skadevirkning er størst på lofter hvor en hun har opfostret sine unger. Her drejer det sig om en periode, hvor 5-6 mårer tumler rundt. Isoleringsskader kan medføre en væsentlig forøget varmeregning, og ofte er også en dyr og besværlig sag at reparere skaderne.
Det sidste gælder navnlig hvis det er nødvendigt at fjerne dele af tag- eller loftsbeklædningen, for at kunne udskifte det ødelagte isoleringsmateriale.
På stråtækte huse kan skaderne være endnu mere alvorlige. Måren kan nemlig ødelægge selve stråtaget, ved simpelthen at hive huller i taget for at skaffe sig adgang til loftet.
En mår skaber lugtgener
Lugtgener er en anden type skader, som ofte optræder hvor en mår slår sig ned.
Måren udvælger et eller flere steder som benyttes til toilet. Mængden af afføring og urin kan efterhånden blive så stor at det gennemvæder underlaget.
Afhængigt af stedet kan lugten trænge ned i beboelsen nedenunder, og lugten af rovdyrurin er meget ubehagelig. Generne forstærkes af mårens vane med at slæbe byttet op på loftet. Særligt hvor en hun har opfostret unger kan resterne af byttedyr bidrage til den ubehagelige lugt.
Det bør også nævnes at mårer af og til går på jagt i fjerkræbesætninger. Det sker ikke så sjældent at en mår trænger ind i et hønsehus og dræber alle hønsene, selv om den ofte kun æder en enkelt høne.
Hold måren ude
Den mest effektive løsning er at finde frem til hvor måren kommer ind, og få dette stoppet. Dette er dog ofte besværligt da et hul på størrelse med et hønseæg, eller f.eks. bølgerne i et eternittag er nok.
Hvis man forsøger at lukke et hul hvor man mener at måren kommer ind, skal man naturligvis sikre sig at måren er ude. Man kan f.eks. gøre materialerne klar om dagen og så vente med at lukke hullet til sent om aftenen, når måren er ude på jagt. Man skal også være opmærksom på at man ikke lukker en mor ude fra sine unger!
En anden mulighed er at hindre måren i at komme op på taget. En tommelfingerregel siger at måren kan springe ca. en meter lodret op. Er der længere end det, må den have noget at klatre op ad. Som regel bruger måren den samme vej hver gang den skal op. Det kan være et træ eller en stor busk, som står tæt op ad huset, eller det kan være et udhus eller plankeværk som bruges som springbræt.
Hvis man ser godt efter kan man ofte se mærker efter mårens klør, der hvor den plejer at klatre op. Når man har fundet stedet er der flere måder at hindre måre i at komme forbi.
Når det drejer sig om et fritstående træ, kan man enten fælde det, eller man kan sætte en nedadvendt krave rundt om stammen. Kraven skal minimum være 60 cm rundt om stammen.
Måren vil helst gå på et fast underlag. Derfor kan man holde den væk fra f.eks. et plankeværk ved at sætte bølger af hønsetråd fast langs toppen.
Som det måske fremgår, kræver det sommetider både erfaring og en hel del tålmodighed at slippe af med en mår. Hvis man er i tvivl, er DPC naturligvis altid behjælpelig med gode råd og evt. et rådgivningsbesøg.
Fældefangst af mår
Hvis man vil forsøge at fange måren i en fælde kan det være nødvendigt med tålmodighed. Inden man går i gang skal man dog sikre sig at man ikke kommer til at fange en mor med unger.
Mårfælder kan købes i mange foderstofforretninger og i nogle havecentre.
Lokkemad til indfagning af måren
Den mest egnede lokkemad er friske rå hønseæg. For at overkomme mårens mistro overfor en nyopsat fælde, begynder man at udlægge æggene udendørs f.eks. under en hæk eller en busk hvor måren kommer forbi, når den går på jagt.
Hvis måren begynder at tage æggende stiller man fælden op samme sted, og sørger for at der er et æg både i og udenfor fælden. Når man stiller fælden op er det en god ide at dække bunden med noget af det omgivende underlag. Med lidt held har man nu fanget måren.
Næste trin er at få den aflivet. Den mest humane måde er nok at skyde den i buret. Hvis man ikke selv har et skydevåben og det nødvendige jagttegn, hjælper DPC Skadedyrsbekæmpelse også gerne med aflivningen.
Det kan ikke anbefales blot at transportere måren væk, og så slippe den løs igen, da den ofte vil søge tilbage til det oprindelige territorium.